Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens Danmark, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) lever næsten en kvart million under OECD's fattigdomsgrænse.

Udover fattigdom er ensomhed i alle aldre og depression, angst, mobning, stress og så videre andre af tidens svøber. Rigtig mange mennesker i vores samfund lider også under en voksende individualisme.

Til alle tider har kirken taget et særligt ansvar for dem, der på den ene eller anden måde har været i nød. Kirken har tilbudt – og tilbyder stadig – fællesskab, varme og nærvær.

Konferencen og høringen ’Hvad så med kirkernes sociale ansvar’ skal finde svar på spørgsmålet:

Hvordan kan kirker, foreninger og enkeltpersoner inspirere hinanden og udvikle et fælles kristent socialt / socialevangelisk arbejde / diakoni til gavn for vanskeligt stillede mennesker? 

Kirkerne skal agere spydspids, når det handler om at engagere sig i vores medmenneskers liv med næstekærlighed og omsorg.

Kirkerne skal være pionerer i forhold til den hjælp, som borgerne skal have ifølge lovgivningen.

Et godt samfund kendes på den måde, det behandler de allersvageste på.

Konferencens fokus er, hvilke indsatser, vi sammen kan udvikle og tilbyde, hvordan vi kan skabe

koordinering, vidensdeling, synlighed og synergi, så kirkernes sociale arbejde opnår endnu bedre

resultater for vanskeligt stillede mennesker.

Der er mange centrale kristne budskaber i forhold til idéen om det sociale ansvar. Her skal blot nævnes næstekærlighedsbuddet:

"Du skal elske din næste som dig selv" (Matthæus 22, 39).